Få virkelig god og sjov træning med din jagtriffel, her skydes på 6 forskellige standpladser på afstande fra 30 til 300m på jagtrelaterede mål. Du kommer til at afgive 50 skud med din riffel på de ca. 2 timer banen tager. Det er både liggende, siddende og stående skydestillinger.
Jagtfeltskydning
Danmarks Jægerforbunds jagtfeltskydning med jagtriffel har til formål at fremme jagtriffelskytters dygtiggørelse i skydning i terræn under så jagtrelevante forhold som muligt. Der lægges ved denne skydning vægt på at øge riffelskyttens rutine i skud til mål på forskellige afstande og under tidspres. Endvidere tilstræbes at opøve brugen af gode skydestillinger og hjælpemidler.